Foreningen for Fodsundhed​

Historie/Formål​

Foreningen for Fodsundhed blev stiftet d. 31. maj 1986 med tre formål:

  • ​at forbedre de offentlige tilskud til patienter med behandlingskrævende fodlidelser
  • at arbejde for forebyggelse af fodproblemer og
  • at informere om nødvendigheden af motion og helsebevidsthed, således at evnen til motion og selvhjulpethed kan bevares hele livet igennem

Det første formål er langt hen ad vejen nået, så det arbejder foreningen for tiden ikke yderligere på.

Foreningen ser det derimod som sin opgave at oplyse og rådgive om, hvordan man bevarer fødder raske, velplejede og funktionsduelige hele livet, således at man bevarer evnen til at motionere og at klare sig selv uden at være afhængig af andres hjælp.

Fødderne er legemets bærende fundament, og de skal holde til at bære og transportere os af sted hele livet igennem. Velfungerende fødder er af afgørende betydning for den almene sundhed og for at få et godt liv.​

Foreningen for Fodsundhed  |  CVR: 35274294​