Gode råd til Kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary måtte i august 2007 sende afbud til Københavns Mode- messe – iflg. velunderrettet tysk ugepresse på grund af smerter i ryggen som følge af prinsessens hang til høje hæle.

Ekstrabladet kunne meddele, at prinsessens læge foruden egentlig behandling havde beordret ”ingen høje hæle og ingen tunge løft i det næste stykke tid”. Ekstrabladet ringede til undertegnede for at høre, hvordan den slags kunne hænge sammen.

Hælen er en rigtig støddæmper, men dens kapacitet er til gang i naturlige omgivelser. Moderne mennesker går over 95 % af tiden på hårde flader: trægulve, asfalt m.v. og overbelaster derfor systemet, så det giver smerter typisk i ryggen og i knæene.

Vor bryllupsgave til kronprinseparret

Det første har ramt kronprinsessen, og det sidste kan hun tale med sin svigermor om, som har samme bastante hang til høje hæle.

Min afsluttende bemærkning til Ekstrabladet lød: I forbindelse med prinsessens bryllup forærede Foreningen for Fodsundhed hende et unikum

smykke, som forestillede et par fodformede sko udført i sølv og guld udført af smykkekunstneren Annuschka Måløe.

Senere anmodede vi prinsessen om at blive protektor for foreningen med en bemærkning om, at hun derved kunne gøre noget godt for landets mange lidende ”undersåtter”, også hendes egne.

Det kunne hun nu ikke afsætte tid til, og det skal hun ikke høre et ondt ord om, men lidt opmærksomhed i den retning kunne måske have hjulpet på den nuværende kalamitet.

Finn Bojsen-Møller

Generalforsamling

Mødet fandt sted den 25. april 2007 i Valby Medborgerhus K.U.C. I formandens beretning omtalte Finn Bojsen-Møller bl.a., at han har holdt flere foredrag for læger om fodsundhed. Dette viser, at der er interesse for vor forening.

Foreningen har arbejdet for at gigtpatienter skal kunne få tilskud til fodbehandling og talt med to folketingsmedlemmer herom.

Finn Bojsen-Møller fremlagde resultaterne af de udtræk, vi har fået foretaget af ”Østerbroundersøgelsen”. Af dem kan vi statistisk konstatere, hvad problemer med nedsat fodfunktion betyder for mennesker i de undersøgte aldersgrupper. Vi vil gå videre med denne sag og publicere resultatet, når det foreligger.

Vi har i året udgivet foreningsbladet ”Fodnoter” to gange. Internet hjemmesiden er blevet opdateret. De seneste udgaver af ”Fodnoter” kan ses der.

Regnskab for 2006 og budget for det kommende år blev godkendt. Årskontingentet for medlemskab forbliver uændret.

Til bestyrelsen blev genvalgt Bent R. Nielsen, Dorte Frellsen, Lennart Hallgren og Theodora Bendtsen som suppleant. Finn Bojsen-Møller og Dorte Frellsen fortsætter i bestyrelsen og er først på valg ved næste års generalforsamling.

Efter generalforsamlingen holdt overlæge Hanne Slott Jensen fra Gentofte Hospital et interessant foredrag om gigtfødder.

Fornyelse af vort blad Fodnoter

Bladet bliver fremover trykt med en ny farvelaserprinter, så bladet fremtræder mere tidssvarende med tryk i fire farver.

Dette giver os mulighed for at vise farvebilleder til illustration af artikler, og det er vort håb, at fornyelsen vil gøre bladet mere interessant og læseværdigt.

Ansvarshavende redaktør for Fod-noter:

Lennart Hallgren, Mindevej 33, 2870 Dyssegård - hallgren@c.dk

Gigtpatienter får tilskud

Svært plagede gigtpatienter har fra den 1. oktober 2007 fået ret til tilskud til fodbehandling efter samme retningslinier som diabetespatienter (60%). Det har Folketingets Finansudvalg besluttet.

Regeringen har afsat 24 millioner til fodbehandling. Med den nye bekendtgørelse nr. 1101/2007 betyder det, at landets ca. 17.500 personer, der lider af svær leddegigt kan får ni fodbehandlinger hver om året.

Det politiske gennembrud i forhandlingerne om tilskuddet skete på foranledning af Birthe Skaarup, Dansk Folkepartis sundhedsordfører, der i flere omgange har taget sagen op politisk.

Tanker om dukkefødder

Det er ret interessant at se, hvordan holdninger til kroppen afspejler sig i den måde, børns legetøjsdukker bliver udformet på.

Min påstand er, at børns ubevidste opfattelse af fødder påvirkes af, hvad de som børn har set på. Det er vort ansvar som voksne at være med til at støtte børn bedst muligt i deres udvikling – også i forhold til udvikling af kropskendskab.

Skal de dukker, som vi giver børn at lege med have klumpfødder? Nej vel. Men ser vi på f.eks. Barbie dukker, så findes der flere typer dukker, som nærmest har klumpfødder.

Der findes dog Barbie-dukker, som er udformet med både tæer, negle og lidt svang på dukkens fødder.

De to forskellige typer dukkefødder, kan du se på mit fotografi af to Barbie-dukker, som blev givet til en firårig piges fødselsdag i august. Kan det nu være rigtigt, at vi i 2007 giver børn dukker at lege med, som ikke har rigtige fødder?

Er det mon en forglemmelse i forhold til, hvor intense børn er i deres leg? Børn ser generelt skarpt og tydelig, så det er ikke ligegyldigt, hvordan dukkens fødder ser ud.

Viden om føddernes betydning for hele kroppens sundhed og velvære kan starte med kendskab til krop og fødder.

Dorte Frellsen

Hvorfor opstår hård hud og ligtorne?

Den normale hud

Menneskets hud beskytter kroppen mod ydre påvirkninger. Men huden beskytter også mod, at legemsvæsker siver ud. Den skaffer os af med overskudsvarme ved at svede, og når det er koldt virker huden isolerende. Der er forskellige sanseorganer i huden, der registrerer varme- og kulde- samt tryk- og trækpåvirkninger. Disse nerveceller skal varsko og beskytte os.

Nogle steder på kroppen er huden meget tynd, andre steder er den tyk og sej. Der er f. eks. stor forskel på fodryggens og fodsålens hud. De steder, hvor der er store mekaniske belastninger er huden tykkere, stærkere og sejere end på steder med mindre belastning. F.eks. når vi arbejder med værktøj, og når vi går på bare fødder på ru eller ujævne gulve.

Hud produceres og vedligeholdes indefra – fra overhudens nederste lag. Huden er levende og består af levende celler i en række lag. Når en celle dør, dannes der inderst – på en såkaldt basalmembran en ny levende erstatningscelle, og den døde celle skubbes ud mod overfladen af den nye celle. De døde eller hendøende celler undergår visse omdannelser i processen. Bl.a. dannes et beskyttende og slidstærkt protein kaldet keratin. I takt med at de yderste lag celler dør og slides væk, erstattes de af nye celler, der skubbes ud fra de dybere lag. Der er altså normalt en fin balance mellem sliddet og celletabet yderst, vandringen af døde celler med keratin fra bunden, og produktionen af nye celler fra bunden ved et normalt slid på huden.

Hård hud

Ved ekstraordinære tryk- og friktionsbelastninger af huden registrerer de levende bundlag i huden, at der er for stor belastning. Det reagerer huden imod ved at danne flere celler. Flere celler dør og bliver til keratinlag. Når disse lag trykkes sammen bliver keratinet nærmest som hårdt gummi - det vi kalder hård hud. Det gør huden usmidig og hård at gå på, når det findes i fodsålerne.

Er der hård hud eller de såkaldte ligtorne på tæerne eller under foden, kan årsagen være pres fra skoen eller fejlbelastning af foden. De hårde lag presses ned eller ind i huden som følge af trykket.

Da sko fremstilles over standardforme (læster) er det sjældent, at de sko man køber passer til éns egne fødder. Der kan være sko, der trykker mere end godt er. Derfor vil mange sko – og især for smalle sko eller sko med høje hæle og for lavt overlæder trykke uhensigtsmæssigt meget. Huden reagerer ved at danne hård hud. Det bedste man kan gøre er at købe fodformede sko til hverdagsbrug med god plads - specielt til tæerne, der skal kunne bevæge sig helt frit og uhæmmet inde i skoene.

Bent R. Nielsen