Foreningen for Fodsundhed

Du er her:   Hjem > Fodens anatomi

Fodens anatomi

Lidt om fodens anatomi

En fod består af 26 knogler, der indbyrdes forbindes af led. Det er i leddene, at fodens bevægelser foregår. Leddene er stabiliseret af ledbånd. Knoglerne stilling  og bevægelser styres af en lang række muskler i selve foden og oppe i benet.

Foden indeholder desuden bindevæv og fedtvæv samt nerver, arterier og vener samt lymfekar.

 

Fodens underside har en beskyttende pude af fedtkamre under hælen, fodens ydre rand og forfoden. Det, der populært kaldes fodbalderne. Disse fedtkamre beskytter knogler, blodkar og nerver mod for store belastninger under gang, løb og spring. Fedtkamrene virker desuden stødabsorberende, når man går på et hårdt underlag. Dette er hensigtsmæssigt, da vi sjældent går i den bløde græs eller på blød skovbund, men mere bevæger os på hård asfalt, beton, trægulv og lignende.

 

Barnefodens knogler er ikke færdigudviklede ved fødslen. Først i teenage-årene er væksten og udviklingen færdig. Derfor er barnets knogler bløde og lette at deformere.

Fodskelet set fra oven

Fodskelet set fra siden


Det er vigtigt for fodens naturlige funktioner, at knoglerne og ledforbindelser forbliver normale som de er skabt fra fødslen. Desværre er det muligt at ændre knoglernes og leddenes funktion i negativ retning gennem hele livet. Konstante påvirkninger gennem længere tid vil påvirke  de plastiske knogler og bindevævet og neglene.

Det er typisk fodtøjet - der kun sjældent er udformet ud fra anatomiske og funktionelle principper – der ikke er formet efter den naturlige fod, som ændrer knoglerne. Fodtøjet formes efter designernes hoveder og modepåvirkningerne. Desuden har fodtøjsfabrikanter interesse i at ændre fodtøjet nogle gange om året for af kunne præsentere kunderne for ”noget nyt”.

 

Kun fodformet fodtøj tilgodeser føddernes anatomiske krav og funktion.

 

Når tilspidset ( dvs. ikke-fodformet) fodtøj konstant presser på specielt tæernes små led ændres leddene og knoglernes naturlige retninger. Specielt bliver storetå og lilletå skæve og bøjes ind mod fodens midte. Det vil sige, at den normale og sunde ”spredfod” gradvist bliver til en tilspidset fod. Altså ændres fra en naturfod til en skoformet fod i større eller mindre grad. Senere i livet giver det skavanker eller fodlidelser, som ældre mennesker typisk døjer med.

 

Når fodens knogler ikke mere har deres naturlige retninger og funktioner taler man om fejlstillinger. De mest kendte er skæv storetå, indadbøjet lilletå og hammertå.

 

Også blodforsyningen til knogler, led, muskler og bindevæv lider under pres eller tryk fra fodtøjet. Dette mærker eller registreres man ikke, men det får konsekvenser på lang sigt med dårligere fungerende væv i foden og evt. nedsat gangfunktion og temperaturregulation.

 

Dårlig blodforsyning og diabetes kan desuden påvirke nervernes naturlige funktioner, herunder følesansen. Dette kan få katastrofale følger for gangfunktion senere i livet. Den diabetiske nervesygdom betyder, at følesansen gradvis formindskes uden at man kan mærke det sker. Det betyder, at man lettere kan få sår som følge aftryk eller gnidning fra fodtøjet, og sårene heler desuden dårligere end hos ikke-diabetikere.


Powered by CMSimple | Design by RhedinDesign | Login